|
Langveysfra blifver hun iagttagen
Øine, mange Graablick
Medens Maanen tavst glider
Eg merkje kalde Øyne
Kva er eg vár - maa være snar
Før Trolldomskraft med Makt meg tar
Øine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig Fjærnhed
Norsk Nat iiser
Naar Lyd lig hylende Varg sætter
Torden ruller
(Angsten blusser)
Verden er Sneen
- Stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i Aarene
Sorrigens Kilde hviler
Paa de torneklædte Træer
Hun er saa vacker een Dyd
Hendes Drøm Solspell indvier
Paa disse hvide Kinder
Paa denne smiilforladte Mund
Taarerne i Elver strømmer
Naar Verden er i Blund
|
|
