|
For du kaldte
Da du mangler mig mest
Du kaldte
da det var alt for sent
for altid
er du den, jeg aldrig glemmer
Ingen her forstår
Hvor ensom jeg er nu
Måske om 1000 år
Og savnet er brændt ud
Uden at mangle dig
Hjertet slår igen
Tændte en ild i mig
Og slukker den igen
For du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte
da det var alt for sent
for altid
er du den, jeg aldrig glemmer
jeg glemmer dig aldrig
jeg glemmer dig aldrig
Hvem heler dine sår
der, hvor du er nu
mens timer bliver til år.
Jeg gjord det, hvis jeg ku'
men det så mørkt i nat
og mørket går mig bange.
Jeg drømte, jeg holdt fast
for allersidste gang
For du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte
da det var alt for sent
for altid
er du den, jeg aldrig glemmer
jeg glemmer dig aldrig
jeg glemmer dig aldrig
Jeg glemmer dig aldrig
aldrig
aldrig
aldrig
aldrig
aldrig
aldrig
Jeg glemmer dig aldrig aldrig aldrig
Jeg glemmer dig aldrig aldrig aldrig
Ja, du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte
Da det var alt for sent
For altid
Er du den, jeg aldrig glemmer
Ja, du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte, da det var alt for sent
For altid
Er du den jeg aldrig glemmer
|
|
